Dag 11 – Så vi dælme igang! Vægttab og udendørs træning!

Yes, så fik vi smidt det værste fra weekenden. Vægten sagde nu 107.7kg, så nedadgående igen – så skal jeg bare stramme mig an, så det kan fortsætte et stykke tid inden næste gang jeg får lyst til fed mad 😀

Dagens træning

Dagen startede som så ofte med at stå tidligt op, og ud i fitness til en gang styrketræning.

I eftermiddags var jeg “i haven” som jeg kalder det, hvor jeg bokser på sandsække i skuret, trækker dæk med vægt hen ad græsplænen, og smadrer løs på et stort traktordæk med en stor hammer – det god træning:)

27 februar - dagens træning
27 februar – dagens træning

Dagens kost

Kosten var også cirka spot on idag.

Morgenmad: “Overnight havegrød” med proteinpulver = 500 kalorier

Snack: Proteinshake med mælk = 200 kalorier

Frokost: Fuldkornboller med kyllingbøffer og coleslaw = 800 kalorier

Aftensmad: Pålægsburgere = 1000 kalorier

Ialt: 2500 kalorier

Og som i kan se træningsbilledet ovenover, har jeg forbrændt 2800 kalorier indtil videre idag. Så kalorieunderskuddet er hjemme for idag.

27 februar dagens træning
27 februar dagens træning

Sidenote

Tror det godt jeg har åbne denne blog. Det hjælper på motivationen, eller disciplinen at jeg står til ansvar overfor bloggen, når jeg ved jeg har planer om at skrive om dagens kost og træning.

God aften:)

Dag 10 – Hverdagene er igang igen!

Efter en weekend med fed mad, masser af blandselvslik, er vægten bare steget de sidste par dage, imorges var ingen overraskelse da den sagde hele 109.6kg – det betyder jeg skal fandme passe på nu, og igang!

Og det blev hermed gjort.

Styrketræning fra morgenstunden – løbetur om eftermiddagen. Det er vellykket træning!

Da vægten havde steget så vildt, tænkte jeg imorges – at kosten skulle der bare være styr på. Der skulle et ordenlig kalorieunderskud til ligesom at kickstarte ugen;)

Morgenmaden var en simplen proteinshake = 150 kalorier cirka.

Frokost, var to varme boller med en kylling burger bøf ting indeni – samt en klat sennep = 750 kalorier cirka.

Aftensmaden, var coleslawsalat, lidt tomat og kylling, og lidt flue = cirka 1000 kalorier.

Ifølge mine beregninger giver det 1900 kalorier ialt.

Og garmin siger at jeg i skrivende stund har forbændt lidt over 3000 kalorier idag.

Det er en vellykket dag 10:)

Dag 9 – Nu går det galt? Tag dig sammen!

Igår skrev jeg at jeg havde overholdt kalorier, og det hele var på plads igen efter min cheat day fredags. Men efter jeg skrev mit indlæg igår, opdagede jeg at der stadig var rester til overs af mit blandselv slik.

Det betød at det skulle spises – det fortalte vægten mig også imorges at jeg havde gjort – 108.8kg stod den på.

Der var tid til at rette op!

I fitness med mig,lige en halv time til, inden jeg skulle afsted på skolebænken igen.

En proteinbar til morgenmad blev det til. En let frokost med et par fuldkornsboller med kyllingpålæg i madpakken. Alt godt.

Men da jeg kom hjm var jeg tappet for energi – og eneste aftensmad jeg kunne finde på var en stor fed pizza. Så kalorierne for idag er med garanti overskredet. Så vægten er sku nok ikke synderlig glad for mig imorgen heller.

Godt det er hverdag imorgen – så skal vi fandme have styr på både kost og træning igen!

Dag 8 – Dagen efter cheat day?

Ja som i så igår, var kosten slet ikke på plads igår. Hvor jeg spise lige hvad jeg havde lyst til.

Det kan tydeligt ses på vægten, der er steget med næsten 2kg siden igår.

Det var helt som jeg forventede. Jeg ved dog af erfaring at det ikke er 2 kilo fedt, men det meste af det er bare vandvægt, og ekstra fylde i mavesækken.

Så noget af det vægt er allerede væk igen imorgen – forhåbenligt da;)

Men dagen idag har været helt uden aktivitet, ihvertfald fysisk. Har ikke engang nået mine skridt idag.

Og det ikke fordi jeg har været doven idag, men har siddet på skolebænken hele dagen. Er pågyndt personlig træner og kostvejleder uddannelse – så jeg kan hjælpe mig selv endnu bedre – og måske nogle af jer også?

Men kosten idag har faktisk været sådan okay. Startede med et rundstykke på motorvejen. En smurt madpakke til frokost, med et par boller med kylling pålæg. Og hjemmelavet sandwich til aftensmad, som jeg ikke lige fik taget billede af.

Imorgen søndag, skal jeg igen på skolebænken – men kan forhåbenlig presse en træning ind igen.

vægttab 24 februar
vægttab 24 februar

Dag 7 – Cheat day?

Vægten sagde 106.5 kg, så 200 gram mere end igår.. Standard svingninger, ikke noget overraskende der. Nu havde vægten også kun gået nedaf de sidste 4 dage eller sådan noget.

Nå men idag fik jeg lavet min standard morgenstyrketræning og en gåtur om eftermiddagen.

Kosten idag var så slet ikke på plads. Det vist det man kalder en cheat day.

Den stod både på hjemmelavet burger, ristede hotdogs fra grillen – og alt for meget bland selv slik fra tyskland.

Så vægten den stiger garanteret dramatisk imorgen – meste dog vandvægt, som er hurtig at smide igen forventer jeg – men det ser vi;)

Dag 6 – Vi fortsætter formen stille og roligt!

Vægten sagde 106.3 kilo – så et par hundrede gram mere væk.

Det føles som en lang rejse – og langt ned til under 100 kilo igen. Men en dag af gangen.

Nogle der er bare bedre end andre, nogle dage er træninger bare noget man skal igennem, og andre dage føler man at man kan træne hele dagen – idag var en af de dage hvor det bare skulle overståes.

Men på trods af det, blev det da både til en gang styrketræning og et løb – jeg skal snart til at løbe mere end jeg gør for tiden. Har tilmeldt mig et marathon til efteråret. Der er lang vej endnu!

Begynder at kunne lide at skrive et par ord hver aften om dagen. Forhåbenlig bliver der sat flere ord på. Så i måske kan få lidt motivation ud af det til at begynde, eller fortsætte jeres egen rejse. Hvem ved.

Dag 5 – Super dag – god træning, god kost

Dagen startede som altid med at hoppe på vægten. Den sagde 106.5 kg, så hvad er det nu, 3. eller 4. dage i træk, hvor vægten går nedaf – det kan vi sku godt lide:)

Afsted til ud i fitness centret det gik – hvor jeg kom derud ved 6 tiden imorges. Til en god omgang styrketræning, hvor fokus på dødløft – så dagen ligesom igang når man starter med at dødløfte dumt jern;)

Her til aften blev det også til 2 timers padel, med drengene – det sku altid sjovt.

Så alt i alt indenfor træning og bevægelse, så kan det ikke blive meget bedre end det var idag. Ikke for meget, og ikke for lidt – lige tilpas. Det sku godkendt.

Kosten var også lige i skabet idag. En gang vaniljeskyr, med vindruer og appelsinstykker i til morgen (cirka 300 kalorier), og til frokost lavede jeg en omgang pasta kødsovs, hvor der var nok til aftensmad også (alt i alt 1800 kalorier for frokost og aftensmad), så en 2100 kalorier i det hele for idag.

Så er i et voldsomt kalorieunderskud idag, da garmin siger jeg har forbrændt 3000 kalorier i skrivende stund.

Kan være der bliver til en lille aftenssnack så:)

Dag 3 & 4 – Hverdagene er igang

Så er ugen ligesom igang, det allerede tirsdag aften – og jeg fik ikke postet igår.

Men vægten følger en stille trend nedad – først 107.6 kilo igår – idag 106.8 – dejligt man kan se den går lidt ned. Snart kan vi sniffe til under 105 kilo igen – og så der kun 5 kilo til første mål, nemlig at se 2 cifret på vægten igen. Det kommer nok inden længe forhåbenligt.

På træningsdelen, har der ikke været noget vildt og voldsomt, lidt tidligt oppe for at styrketræne – samt et par gå og løbeture. Så de 10.000 skridt er kommet i hus begge dag.

Kostfronten har den også være okay nogenlunde. Lidt skyr, proteinbare, kyllingburgere, lidt pommes, pastaretter og lignende. Så det er ikke fordi jeg lever af ren kylling og ris for at smide kilo. Det vil aldrig virke for mig. Så kan godt være min med er lidt mere fedtrig end de “sindsyge” mennesker ville gøre – men elsker sku snasket mad;) Men smider man så en frokost en kun med skyr og vindruer – ja så går det lige op;)

Dag 2 – Stille kedelig dag

Igen, det første jeg gjorde idag var at hoppe på vægten, den sagde 107.8, så 200 gram nede fra igår..

Men jeg havde faktisk planlagt en stor træningsdag idag. Det søndag ingen planer, alt så ud til at kunne give en fantastisk træningsdag.

Jeg startede ud i fitness, men efter 20 minutter styrketræning var energien væk, Tænkte jeg hopper på løbebåndet og går mig en tur – heller ikke der var der energi. Jeg tog hjem igen. Og ja lavede faktisk ikke mere træning, selvom jeg havde planer om allt muligt. Men nogle gange er energien der bare ikke, og kroppen har brug for hvilke (det ihvertfald hvad jeg siger til mig selv, når energien er væk)

Men nå nåede mine skridt for idag, ved en ekstra lille 2km gåtur – og det er altid topprioritet i forhold til træning, at få mine 10.000 skridt.

Maden idag var ikke den sundeste, men tror faktisk jeg har overholdt mine kalorier.

Garmin siger jeg har forbrændt 3000 kalorier idag, lad os så prøve at regne ud hvad jeg har indtaget af kalorier.

Morgen: Æg og bacon sandwich fra 365 (650 kalorier) samt en proteinbar (200 kalorier)

Frokost: Tortilla pizza (500 kalorier)

Aftensmad: Pommes med kyllingkebab (1000 kalorier)

Aftenssnack: Proteinshake (200 kalorier)

Det giver faktisk kun 2550 kalorier – plus minus – og hvis garmin stemmer sådan nogenlunde plus minus.

Ja så er jeg faktisk i et lille kalorie underskud for idag – fantastisk:)

Dag 1 – Rejsen mod drømmekroppen

Første dag efter jeg besluttede at lave denne blog, og hele verden nu kan følge min rejse mod drømmekroppen og den sunde livsstil – eller ihvertfald dem der kan læse dansk;)

Dagen startede som altid med at jeg hoppede på vægten, hvilket jeg gør stort set hver dag. Vægten sagde 400 gram i plus i forhold til dag 0, hvor jeg startede denne blog.

400 gram i plus, gør ikke det store, selvom det da altid er rart at se vægten gå nedaf;) Men man kan nærmest ikke gå nedaf hver dag – med mindre man sulter sig selv – og så vigtig er vægten ikke, i forhold til livsglæden;)

Nå men havde en ret aktiv dag, startede dagen med at tage 30 minutter i fitness til lidt let styrketræning.

Derefter blev dagen brugt på at rende ærinder – samt en lang gåtur med løb ind imellem.

Så det blev til lidt over 17.000 skridt – hvilket er mere end godkendt. Sigter efter at ramme de 10.000 skridt hver dag.

Nå og så lige et par screenshots fra Garmin – vi ved jo alle hvis det ikke er tracket, så er det ikke sket 😀